Se nederst på siden vedr. åbningstider|altinus@altinusvin.dk

Frederiksdal Gods Sparkling RØD kirsebærvin

Frederiksdal Gods Sparkling RØD kirsebærvin

189,00 DKK 170,00 DKK

På lager (kan bestilles som restordre)

Frederiksdal Gods Sparkling kirsebærvin

Frederiksdals nyeste skud på stammen er Frederiksdal RØD – en mousserende vin! Vinen er dybrød, perlende, saftig og sødmefyldt!

På lager (kan bestilles som restordre)

Beskrivelse

Frederiksdal Gods Sparkling RØD kirsebærvin

For at fremhæve den friske smag af kirsebær og give vinen mere sødme har vi tilsat vores Frederiksdal 2015. Resultatet er en frisk og læskende sparkling, Demi-Sec. Frederiksdal RØD er produceret på Stevnskirsebær fra vores egne plantager tilsat pærer fra Lolland. Stevnskirsebærret, som vi har på Frederiksdal Gods, er rigt og yderst koncentreret. Kirsebærret er med til at give intensitet og tyngde til vores mousserende vin. Vin af pærer er elegant og let. Når man blander pærer og kirsebær, får man den perfekte kombination af pærernes lethed og kirsebærrets intensitet. Frederiksdal RØD er fremstillet af Stevnsbær fra vores plantage Jørgensmark. Det er en ung plantage, så bærrene herfra giver en frugtig, og ikke alt for kraftig vin.

Pærerne er presset direkte for at fremstille en så let og elegant vin som muligt. Pærer og kirsebær gærer separat, så vi efterfølgende kan finde det unikke blandings-forhold – frugt opfører sig nemlig forskelligt år efter år. I denne version er forholdet 60 % kirsebær og 40 % pærer. Efter blanding har den fået bobler.

VELEGNET TIL: FREDERIKSDAL RØD ER PERFEKT TIL JORDBÆR, HINDBÆR, KIRSEBÆR, CHEESECAKE MED FRISKE BÆR ELLER FRUGT PÅ TOPPEN, SOM VELKOMSTDRINK ELLER BARE SOM ET LÆSKENDE GLAS VIN PÅ TERRASSEN. NYDES AFKØLET!

At Frederiksdal Gods på Lolland skulle blive Danmarks største vingård, havde ingen forudset. Nu virker det som det mest naturlige sted for en produktion af kvalitetsvin.

LAD DIG OVERRASKE
At Frederiksdal skulle blive til et ’vinslot’ skete ved et tilfælde. Godsejer Harald Krabbe havde 24 hektar med Stevnskirsebær, som han solgte til juiceindustrien. Egentlig ville han rive træerne op, for afregningspriserne var elendige, men i 2006 fik han tilfældigt besøg af kokken Jan Friis-Mikkelsen og journalisten Morten Brink Iwersen. De havde lidt kendskab til områdets gode kirsebær – og en stor kærlighed til vinproduktion. Det blev et meget afgørende møde. De tre tog en beslutning. De gode kirsebær skulle fremover forædles på Frederiksdal i stedet for at ende på det anonyme juicemarked. Der skulle liv og arbejdspladser tilbage til godset – og så ville de bevise, at dansk landbrug selv kunne producere luksus og højkvalitet – i stedet for at levere mængder til industrien.

Få uger efter det første møde, var de i gang. Harald Krabbe fik travlt med at dygtiggøre sig i vinproduktion via ophold hos nogle af de bedste producenter i Europa. Og i løbet af en årrække fik de udviklet helt nye metoder for fremstilling af vin på kirsebær. Resultatet er af vinanmeldere bliver betegnet som ’et gennembrud’ for dansk vinproduktion og et ’mirakel’ for det danske Stevnskirsebær, der i dag er en sjælden afgrøde i Danmark. Bare ikke på Frederiksdal. Nu er der næsten dobbelt så mange træer med Stevnskirsebær, som da eventyret begyndte.

STEVNSKIRSEBÆRRET
Frederiksdals placering på Lollands vestligste spids, lige ud til Langelandsbæltet, er helt ideel til kirsebærproduktion. Klimaet er perfekt. Ifølge DMI er Frederiksdal det tørreste sted i Danmark – og blandt de allermest lune og solrige. Solen bliver tilmed reflekteret i havet, der ligger få hundrede meter fra plantagerne. Da sol giver sukker – og vi oven i købet har de lange lyse nætter om sommeren – har vi de mest optimale betingelser for at modne de små sorte kirsebær, der af frugtforskere i øvrigt bliver kaldt ’Nordens drue’.

GODSET
Frederiksdal Gods kan dateres tilbage til 1305. Den hvide hovedbygning, som står i dag, er grundlagt i 1756.

www.frederiksdal.com

 

Du kunne også være interesseret i...