S.B.S Venezuela 2004

S.B.S Venezuela 2004 er ”single cask” med kun 248 flasker. Den er destilleret af C.A.C.D, som er en virksomhed i Venezuela, der har mere end 30 års erfaring i udvikling af råmaterialer til spiritus. C.A.C.D er beliggende i San Felipe i staten Yaracuy i Venezuela. Venezuela er et stort spiritusmarked, både hvad angår rom og skotsk whisky. Det var blandt andet i byen Ciudad Bolívar i Venezuela, at de første nødder, bark og krydderier til den (oprindeligt) medicinske bitter fra Angostura blev blandet.

Duft: Fantastisk venlig og imødekommende. Der er en let sødlig duft af baker street sik, overmodne æbler og lidt kanel – næsten juleagtig. Der er også tørre noter af abrikos og earl grey.
Smag: Tør men ikke overvældende eg. Den er næsten som en brændt irish coffee, hvor sukkeret bliver ved og ved i dybere toner og ender ud i en let cremet helhed med untertoner af dulce de leche.

Land: Venezuela
Destilleri: C.A.C.D
Alkohol: 58,90% alk.
Alder: 14 år